13. august 2013

Mønstret H&M kjole




Kjole - H&M, Neglelak - Essies Fiji

Her får i så endnu et festligt outfit - dette havde jeg på til min onkels 50 års fødselsdag forleden dag. Jeg havde en ny H&M kjole på med det fineste mønster, som jeg fandt i Sverige på udsalg (ligesom den hvide kjole jeg viste i indlægget nedenunder). Jeg havde ikke rigtig nogle accessories på, da jeg synes at kjolen er et fint statement i sig selv og ikke behøver flere detaljer :) Dog havde jeg min Fiji neglelak på fra Essie, som gik godt til det hvide i kjolen, men samtidig passer til de lyserøde/røde/pink farver, da der også er lidt lyserøde toner i neglelakken :)


10. august 2013

Dagens: hvid kjole




Kjole - H&M, Halskæde - Pilgrim

Tidligere i denne uge fejrede vi min lillesøsters fødselsdag, og jeg havde denne fine hvide kjole på, som jeg for nyligt har købt i H&M (..i Sverige på udsalg, så jeg er ikke sikker på, at den er til at finde i DK :( ). Den er super sommerlig, men jeg tror også sagtens, at jeg vil kunne bruge den til efterår og måske vinter med tykke strømper og en striktrøje over, så man lige kan se kraven :)

I dag skal jeg faktisk til endnu en fødselsdag (min onkels), så i får nok snart et andet festligt outfit at se!
Håber i alle har det godt ;)


8. august 2013

My Summer/Beach Must Haves

My Summer/Beach Must Haves

My Summer/Beach Must Haves by mindpeek featuring havaianas
(klik på billedet for at se hvor tingene er fra)

Når det er rigtig varmt udenfor, og man næsten ikke kan andet end at ligge i haven eller på stranden, er der et par ting, som jeg slet ikke kan leve uden! Jeg beskytter altid min hud, læber og hår, når jeg er i solen, og jeg er især vild med Riemanns P20 solbeskyttelse og TRESemmés Hair Defence Styling Spray! Derudover prøver jeg at få drukket så meget vand som muligt, og derfor har jeg næsten altid min Bobble drikkedunk med mig.. Hvis det bliver lidt for varmt elsker jeg at bruge min Avène Thermal Spring Water Spray, for at køle huden af! Selvfølgelig skal man også have lidt underholdning med til strandturen, og denne sommer har jeg nydt at læse Dan Browns "The Da Vinci Code" :)

Hvilke ting kan I ikke leve uden om sommeren?


6. august 2013

Dagens 5/8-13



Top + Nederdel + Taske - H&M, Sandaler - Mango

Dette outfit havde jeg på i går, hvor jeg nød det dejlige vejr, spiste frokost på havnen med familien, var på stranden, læste i haven og om aftenen var jeg i fitnesscenter. Jeg valgte noget meget let og luftigt tøj, da det var super varmt udenfor. Trods den store mængde solskin er mine ben ikke blevet særligt brune, så det må i lige se bort fra ;)
Håber også i nyder det skønne vejr!


3. august 2013

Genbrugsfund



Jeg har i den sidste uge været ude og rejse igen, denne gang med min søster, mor og far. Vi har været i Sverige, hvor vi både har været på campingplads med nogle venner, i Stockholm, og på Bed&Breakfast midt i Sveriges fantastiske natur :) En af de dage vi tilbragte i Stockholm, fandt vi en virkelig fin genbrugsbutik, hvor jeg fandt en denim nederdel og en bikinitop, som i kan se på billederne herover. Nederdelen kostede kun 30 svenske kroner og passer helt perfekt. Jeg tror, den bliver god til både sommer og vinter med henholdsvis bare ben og tykke strømper, og så er den bare rigtig fin med et sjovt bælte i taljen. Bikinitoppen fik jeg for bare en (svensk) ti'er! Den er fra Versace for H&M og har det fineste print med forskellige bær og sommerfugle :)