29. august 2012

Products i'm loving at the moment


Jeg synes, det er virkelig interessant at se hvilke make-up og skønhedsprodukter andre mennesker bruger og elsker, så derfor tænkte jeg, at jeg ville vise jer nogle produkter jeg har brugt meget på det seneste :)

Clinique Chubby Stick i farven 06 Woppin' Watermelon - En let farvet og meget fugtgivende læbepomade, som giver sommerlige lyserøde læber og er nem at have med overalt :)

Maybelline Color Definer i farven 31 Aquatic Green - Jeg er blevet ret vild med at have en neutral øjenskygge på øjenlåget og en lidt vild farve under øjet og til dette formål er denne "shadow stick" perfekt. Det giver et rigtig fint og friskt look :)

Clinique Liquid Facial Soap - I øjeblikket er det denne ansigtsrens jeg bruger og jeg er rigtig tilfreds med den. Den skummer nemt og fjerner hurtigt ansigtsmake-uppen :)

Mandelolie (skriften er desværre gået af flasken) - Jeg elsker at putte mine negle ned i mandelolie, da det styrker og blødgør dem. Et rigtig godt tip, hvis man tit bruger neglelak (ligesom mig).

The Body Shop Japanese Cherry Blossom Body Mist - En skøn og sommerlig duft, som er nem at have med i tasken :)

Caudalíe Vinoperfect Day Perfecting Fluid SPF 15 - En virkelig lækker og let ansigtscreme, som hurtigt trænger ind i huden, har solbeskyttelse og dufter himmelsk. Vil rigtig gerne have en i fuld størrelse (da dette bare er en prøve), men den er rimelig dyr, så nu må vi se...

Lancôme Définicils Mascara - Min ynglings mascara lige for tiden! Den giver flotte lange vipper, men ser stadig naturlig ud :)

Rimmel Colour Mousse i farven 005 Glitz - En fin creme øjenskygge, som er nem at lægge over hele øjenlåget for et fint og hurtigt hverdagslook :)

Max Factor Glossfinity i farven 55 Angel Nails - Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke har vist jer denne neglelak endnu. Den har en superflot metallic skinnende bronze/rosa guld farve, som skifter nuance lyset. Tror endda den er på tilbud i Matas lige nu :)


1 kommentar:

  1. Lancome Definicils er virkelig også en favorit hos mig! :)

    SvarSlet