30. maj 2013

Mine favorit neglelakker - forår og sommer

Som i ved, er jeg ret vild med neglelak, og i dette indlæg vil jeg vise jer alle mine favoritter i øjeblikket, især for forår og sommer!
 
Splash of Grenadine - Fiji - Mojito Madness - Fear or Desire
Alle fra Essie
 
I det sidste stykke tid har jeg været rigtig glad for mine Essie neglelakker og nærmest ikke gået med andet. Som i kan se på billedet herover, er jeg ret vild med lidt stærkere farver, hvilket jeg også synes passer fint til disse årstider :) Jeg har dog også valgt Fiji, som er en mere neutral og lys farve, som jeg vil bruge sammen med mere farverigt tøj!


China Glaze Kinetic Candy - Butter London Disco Biscuit - Sally Hansen Pacific Blue

Jeg har bl.a. også nydt at bruge disse tre neglelakker, som består en meget fin blålig mintfarvet fra China Glaze, en smuk pink med blåt glimmer fra Butter London og en pangfarvet koboltblå fra Sally Hansen. Sidstnævnte er lidt mørkere i virkeligheden og har en mere lilla undertone end på billedet..
 
Lad mig endelig høre jeres neglelak favoritter til forår og sommer! :)


27. maj 2013

My workout gear

My workout gear

My workout gear by mindpeek featuring a mango shirt
(klik på billedet for at se hvor tingene er fra)

Dette indlæg omhandler et smule anderledes emne end hvad jeg plejer at skrive om, nemlig træning. Jeg har i de sidste 3 år gået i fitness center og generelt gået lidt mere op i at træne end tidligere - og faktisk nyder jeg det rigtig meget! Jeg går til zumba ca. 2-3 gange om ugen og, derudover styrketræner jeg, løber engang imellem og har selvfølgelig idræt i skolen. Især zumba har fået mig til at elske at træne, da jeg bliver rigtig glad af at danse til god musik, så jeg lægger faktisk ikke engang mærke til at jeg træner :) Det vil jeg i hvert fald klart anbefale til nogen, som har lidt svært ved at komme i gang med træningen!
 
Egentlig var meningen med dette indlæg at vise jer mit træningsudstyr, hvilket jeg har lavet en collage af herover. Jeg elsker at træne i behageligt og let tøj, og derudover er jeg rigtig glad for mine træningssko og drikkedunk. Til zumba bruger jeg mine Reebok Dance Urlead Mid sko (kom til link ved at klikke på billedet), som er de bedste dansesko, jeg har prøvet indtil videre! Derudover har jeg almindelige løbesko til at løbe og gå i.
De sidste mange år har jeg (og resten af familie) brugt Bobble drikkedunkene, som har et kulfilter i flasken, som fjerner klor og organiske stoffer fra vandet. En anden fordel er bl.a. at flaskerne er lavet af genbrugsmaterialer!
 
Jeg håber i fik et par tips til jeres træning.. Skriv endelig en kommentar, hvis i har spørgsmål :)


24. maj 2013

Colors of the Rainbow

 
Forleden dag så jeg denne video af den søde Gemma på Youtube, som lavede en "colors of the rainbow tag", hvilket er en video, hvor man finder en ting, man godt kan lide, i hver af regnbuens 7 farver :) Derudover er der tilføjet farverne pink og multifarvet.. I dag har jeg valgt at lave et indlæg ud fra samme koncept, så jeg har været rundt og finde 9 ting, jeg har nydt det sidste stykke tid, i farverne orange, rød, blå, grøn, gul, violet, indigo, pink og multifarvet :) Det var lidt af en udfordring at finde alle tingene, men jeg håber i nyder dette indlæg :)
 
Til farven orange har jeg valgt denne neglelak fra Essie. Den er et nyere køb, og jeg har allerede brugt den flere gange :) Jeg glæder mig allerede til at bruge den hele sommeren til fine lette kjoler!
 
Som den røde ting har jeg valgt denne rødlige olie fra Bio-Oil (hvilket jeg ikke har så meget tilbage af, så det er lidt svært at se, den er rød). Som i kan se har jeg brugt den rigtig meget, og jeg synes virkelig, den gør mine små ar (efter f.eks. bumser) mindre synlige efter kun ca. en måneds brug! Jeg kan virkelig anbefale den, og jeg har også hørt at den skulle være god til strækmærker :)
 
Den blå ting blev simpelthen nød til at være denne fantastiske neglelak fra Sally Hansen! Jeg synes den giver en sjov og uventet detalje til ethvert outfit :)
 
Til farven grøn valgte jeg dette fine ur fra Triwa. Igen virker det som en fin detalje og et pop of color til et kedeligt og ensfarvet look..

 Denne Burt's Bees lip balm står for farven gul. Det er en rigtig god og kompakt læbepomade, og derudover er den 100 % naturlig, hvilket er et stort plus for mig :)

For violet har jeg valgt denne fine parfume fra Clean. Den fungerer rigtig fint som aftenduft, og hvis i vil læse mere om den (og mine andre Clean parfumer) kan i læse dette indlæg :)
 
Nu er vi kommet til farven indigo. Til denne farve har jeg valgt min elskede kjole fra Monki, som har en fin mørkeblå/lilla farve som baggrundsfarve :) I kan se kjole på lige her!

 For multifarvet har jeg valgt at vise mine Real Techniques børster, som kan fås i farverne guld, rosa og lilla :) Jeg bruger disse børster hver dag og jeg vil helt klart anbefale dem til enhver!
 
Den sidste farve er pink, og til denne farve vil jeg vise jer min Maybelline Dream Touch Blush i nr. 05. Den har lidt diskret glimmer i, så den, udover at give fin farve til kinderne, også fungerer som en highlighter! Jeg påfører den med min Stippling Brush fra Real Techniques, hvilket går utrolig hurtigt og fordeler blushen perfekt :)


19. maj 2013

Simple jewellery

Simple Jewellery

Simple Jewellery by mindpeek featuring steel jewelry
(klik på billedet for at se hvor smykkerne er fra)


Her får i endnu en collage - denne gang med fine, enkle smykker, som jeg elsker til både hverdag og fest :) Jeg går egentlig ikke vildt meget med smykker, men når jeg gør, er det meget simpelt, som f.eks. små studs i ørerne eller et par enkle sølvringe :) Det eneste sted, jeg nogle gange "går lidt amok", er med mine halskæder... Hvis jeg en dag er rigtig uinspireret, elsker jeg at tage en større og kraftigere statementhalskæde på til et lidt kedeligt outfit :)
Her til aften skal jeg faktisk til en 18-års fødselsdag, så det er jo en perfekt lejlighed til at finde mine smukke, simple smykker frem ;)
 
 

17. maj 2013

Asos.com!

Faves on asos.com

Faves on asos.com by mindpeek featuring a vneck sweater
(klik på billedet for at komme til links til tingene)

Jeg er ret en dårlig blogger lige i øjeblikket, og jeg tror simpelthen, det er fordi, jeg ikke er særlig inspireret... Jeg vil utrolig gerne blogge, men jeg er bare løbet lidt tør for idéer :( Jeg håber i vil bære over med mig og de lidt for få indlæg, jeg poster i øjeblikket... 
Nå, men nu til dette indlæg! Jeg sad og kiggede lidt rundt på forskellige webshops (som man jo kan komme til ;)), og lagde mærke til at asos.com faktisk har rigtig mange lækre mærker. Mange af de mærker, de fører, er svære at få fat på eller kan slet ikke købes i Danmark, så derfor tænkte jeg, at jeg lige ville dele nogle af de lidt "specielle" mærker, som asos.com forhandler. Især vil jeg rigtig gerne selv prøve noget mere fra Nars og Barry M's neglelakker, som jeg har hørt mange gode ting om :)
Jeg håber i har fået lidt inspiration til at prøve nogle nye mærker, som man ikke nødvendigvis lige støder ind i, i Danmark :)


12. maj 2013

Dagens 9/5-13



Kjole - Monki, Cardigan + Jakke - H&M, Ballerinaer - Deichmann


9. maj 2013

Products i'm loving at the moment #6

 
Mange af denne omgangs favoritter er faktisk nye køb, som jeg ikke har vist før her på bloggen :) Jeg glæder mig til at fortælle jer lidt mere om hvert produkt, da jeg er blevet rigtig glad for dem og brugt dem meget det sidste stykke tid!

Balance me Radiance Face Mask - Jeg er lige ved at tro, at denne fine ansigtsscrub er det produkt, jeg har nydt at bruge mest det sidste stykke tid! Den exfolierer huden blidt med meget små stykker af valnøddeskaller og efterlader huden blød, klar og renset i dybden, uden at huden er udtørret. Jeg synes virkelig, det er en fornøjelse at bruge dette produkt, og jeg får helt lyst til at prøve andre ting fra Balance Me :)

O.P.I. Nail Envy Nail Strengthener - Eftersom jeg har lidt svage negle, efter at have bidt negle da jeg var lille, og pga. jeg tit har neglelak på, er jeg begyndt at bruge O.P.I.s Nail Envy. Den skulle være rigtig god til at styrke neglene, og indtil videre er jeg rigtig imponeret! Jeg tror lige, jeg skal bruge den lidt længere tid, før jeg rigtig kan sige min mening om den, men jeg kan allerede se en lille forandring af mine negles tilstand, selvfølgelig til den positive side :)

Korres Nourishing Hand Cream - Denne hånd creme fra Korres er egentlig min mors, men den er så lækker og dufter så dejligt, at jeg vist nok har kommet til at bruge lidt af den ;) Den er en smule i den høje ende hvad prisen angår, men hvis man har lyst til en lækker hånd creme, så er denne et rigtig godt bud!

Real Techniques Setting Brush - For et stykke tid siden så jeg The Persianbabe fra Youtube (som i øvrigt laver nogle rigtig gode og brugbare videoer) bruge denne børste til at blende sin concealer ind med, og den så så god ud, at jeg blev nød til at have min egen. Jeg har kun brugt min ca. tre gange, men jeg er allerede vild med den! Børsten gør det rigtig nemt at blende concealeren forsigtigt ind i huden, uden at fjerne produktet fra det område man gerne vil "conceale"! Derudover er den også super til at påføre highlighter osv. med :)

Mac Mineralize Skinfinish i Soft and Gentle - Apropos highlighter har jeg brugt denne fra Mac rigtig meget det sidste stykke tid. Jeg elsker "glowing" hud og jeg synes, at selv lidt highlighter på toppen af kindbenene kan gøre meget, når man ellers kun har tid til lidt conealer og mascara om morgenen!


7. maj 2013

Ruskind & lilla/pink

 




Top - Just Female, Nederdel - DIY, Cardigan - Gina Tricot, Støvler - Sixtyseven, Taske - Monki, Ur - Triwa, Neglelak - Essies Splash of Grenadine

Det er faktisk et godt stykke tid siden, jeg havde dette outfit på. Jeg tror egentlig, det var, da jeg var på Madklubben (i kan læse lidt mere om min oplevelse af restauranten lige her)... Nå, men i hvert fald er det lang tid siden, og det kan man også se ved, at jeg har støvler på på billederne - nu er det jo ved at blive helt sommerligt i vejret! :)
Jeg havde min gamle ruskindstop fra Just Female på, sammen med min hjemmelavede draperede nederdel og tilførte et ur, en taske og neglelak til at give flere farver til outfittet :) Faktisk var farven på tasken og neglelakken næsten 100 % ens, hvilket jeg først lagde mærke til, da vi var gået ud af døren, hihi :)
Jeg håber, i alle har det skønt!


4. maj 2013

Cilla dress


 


I sidste uge var jeg i KBH og shoppe, og med mig hjem fik jeg bl.a. denne fine kjole/tunika fra Gina Tricot. Modellen hedder Cilla og findes også i lilla og sort. Egentlig er kjolen, eller hvad man nu kalder sådan én, meget anderledes fra hvad jeg ellers går i - altså rent stilmæssigt. Den er meget sporty og in-your-face med de mange farver, men kombineret med mit forholdsvis lange hår og strømpebukser indenunder (+ en lang sort top - bare for en sikkerheds skyld), så synes jeg faktisk den fungerer rigtig godt :) Jeg er i hvert fald glad for, jeg købte den, og jeg tror, den bliver flittigt brugt, især i sommermånederne. I kan se kjolen i de andre farver lige her :)


1. maj 2013

Madklubben

I denne weekend var jeg med min familie på Madklubben på Vesterbro for at fejre mine forældres bryllupsdag. Ingen af os havde prøvet restauranten før, men det var en meget positiv oplevelse. Udover at maden var virkelig god og smagfuld, var det lidt anderledes koncept sjovt at prøve. Man skal vælge, om man skal have 1, 2, 3 eller 4 retter for henholdsvis 100, 150, 200 og 250 kr. og så kan man selv sammensætte forskellige retter ud fra menuen. Herunder kan i se lidt billeder af, hvad jeg bestilte :) Hvis i vil se mere om Madklubben, kan i tage et kig forbi deres hjemmeside her.
 

Som forret valgte jeg deres "tomat & ged" bestående af løgconfit , urter, butterdej, gedeost og honning. Det var virkelig lækkert - hvis man er vild med gedeost, er denne forret et total must at prøve! :)


Som hovedret valgte jeg Madklubbens personalemad, som er den mad personalet selv spiser. Den skifter vist lidt, men da vi var der, fik man braiseret kalvebryst med kartoffelmos og urter. Denne ret blev serveret i en lille kasserolle med en tallerken ved siden af, så man selv kunne "arrangere" maden, som man havde lyst til. Det er nok den bedste og mest smagfulde kartoffelmos jeg nogensinde har fået! :)


Selvom forretten og hovedretten gjorde én rigeligt mæt, så blev vi nød til at prøve deres desserter, som lød rigtig gode! Jeg valgte en hvid chokolademousse med citron, lakrids og knas, hvilket næsten var det bedste af hele måltidet! Den smagte såå godt, og jeg vil virkelig anbefale jer at prøve Madklubben, hvis i har noget at fejre, eller bare har lyst til et lækkert måltid i hyggelige og smarte omgivelser ;)