1. maj 2013

Madklubben

I denne weekend var jeg med min familie på Madklubben på Vesterbro for at fejre mine forældres bryllupsdag. Ingen af os havde prøvet restauranten før, men det var en meget positiv oplevelse. Udover at maden var virkelig god og smagfuld, var det lidt anderledes koncept sjovt at prøve. Man skal vælge, om man skal have 1, 2, 3 eller 4 retter for henholdsvis 100, 150, 200 og 250 kr. og så kan man selv sammensætte forskellige retter ud fra menuen. Herunder kan i se lidt billeder af, hvad jeg bestilte :) Hvis i vil se mere om Madklubben, kan i tage et kig forbi deres hjemmeside her.
 

Som forret valgte jeg deres "tomat & ged" bestående af løgconfit , urter, butterdej, gedeost og honning. Det var virkelig lækkert - hvis man er vild med gedeost, er denne forret et total must at prøve! :)


Som hovedret valgte jeg Madklubbens personalemad, som er den mad personalet selv spiser. Den skifter vist lidt, men da vi var der, fik man braiseret kalvebryst med kartoffelmos og urter. Denne ret blev serveret i en lille kasserolle med en tallerken ved siden af, så man selv kunne "arrangere" maden, som man havde lyst til. Det er nok den bedste og mest smagfulde kartoffelmos jeg nogensinde har fået! :)


Selvom forretten og hovedretten gjorde én rigeligt mæt, så blev vi nød til at prøve deres desserter, som lød rigtig gode! Jeg valgte en hvid chokolademousse med citron, lakrids og knas, hvilket næsten var det bedste af hele måltidet! Den smagte såå godt, og jeg vil virkelig anbefale jer at prøve Madklubben, hvis i har noget at fejre, eller bare har lyst til et lækkert måltid i hyggelige og smarte omgivelser ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar