24. maj 2013

Colors of the Rainbow

 
Forleden dag så jeg denne video af den søde Gemma på Youtube, som lavede en "colors of the rainbow tag", hvilket er en video, hvor man finder en ting, man godt kan lide, i hver af regnbuens 7 farver :) Derudover er der tilføjet farverne pink og multifarvet.. I dag har jeg valgt at lave et indlæg ud fra samme koncept, så jeg har været rundt og finde 9 ting, jeg har nydt det sidste stykke tid, i farverne orange, rød, blå, grøn, gul, violet, indigo, pink og multifarvet :) Det var lidt af en udfordring at finde alle tingene, men jeg håber i nyder dette indlæg :)
 
Til farven orange har jeg valgt denne neglelak fra Essie. Den er et nyere køb, og jeg har allerede brugt den flere gange :) Jeg glæder mig allerede til at bruge den hele sommeren til fine lette kjoler!
 
Som den røde ting har jeg valgt denne rødlige olie fra Bio-Oil (hvilket jeg ikke har så meget tilbage af, så det er lidt svært at se, den er rød). Som i kan se har jeg brugt den rigtig meget, og jeg synes virkelig, den gør mine små ar (efter f.eks. bumser) mindre synlige efter kun ca. en måneds brug! Jeg kan virkelig anbefale den, og jeg har også hørt at den skulle være god til strækmærker :)
 
Den blå ting blev simpelthen nød til at være denne fantastiske neglelak fra Sally Hansen! Jeg synes den giver en sjov og uventet detalje til ethvert outfit :)
 
Til farven grøn valgte jeg dette fine ur fra Triwa. Igen virker det som en fin detalje og et pop of color til et kedeligt og ensfarvet look..

 Denne Burt's Bees lip balm står for farven gul. Det er en rigtig god og kompakt læbepomade, og derudover er den 100 % naturlig, hvilket er et stort plus for mig :)

For violet har jeg valgt denne fine parfume fra Clean. Den fungerer rigtig fint som aftenduft, og hvis i vil læse mere om den (og mine andre Clean parfumer) kan i læse dette indlæg :)
 
Nu er vi kommet til farven indigo. Til denne farve har jeg valgt min elskede kjole fra Monki, som har en fin mørkeblå/lilla farve som baggrundsfarve :) I kan se kjole på lige her!

 For multifarvet har jeg valgt at vise mine Real Techniques børster, som kan fås i farverne guld, rosa og lilla :) Jeg bruger disse børster hver dag og jeg vil helt klart anbefale dem til enhver!
 
Den sidste farve er pink, og til denne farve vil jeg vise jer min Maybelline Dream Touch Blush i nr. 05. Den har lidt diskret glimmer i, så den, udover at give fin farve til kinderne, også fungerer som en highlighter! Jeg påfører den med min Stippling Brush fra Real Techniques, hvilket går utrolig hurtigt og fordeler blushen perfekt :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar