9. maj 2013

Products i'm loving at the moment #6

 
Mange af denne omgangs favoritter er faktisk nye køb, som jeg ikke har vist før her på bloggen :) Jeg glæder mig til at fortælle jer lidt mere om hvert produkt, da jeg er blevet rigtig glad for dem og brugt dem meget det sidste stykke tid!

Balance me Radiance Face Mask - Jeg er lige ved at tro, at denne fine ansigtsscrub er det produkt, jeg har nydt at bruge mest det sidste stykke tid! Den exfolierer huden blidt med meget små stykker af valnøddeskaller og efterlader huden blød, klar og renset i dybden, uden at huden er udtørret. Jeg synes virkelig, det er en fornøjelse at bruge dette produkt, og jeg får helt lyst til at prøve andre ting fra Balance Me :)

O.P.I. Nail Envy Nail Strengthener - Eftersom jeg har lidt svage negle, efter at have bidt negle da jeg var lille, og pga. jeg tit har neglelak på, er jeg begyndt at bruge O.P.I.s Nail Envy. Den skulle være rigtig god til at styrke neglene, og indtil videre er jeg rigtig imponeret! Jeg tror lige, jeg skal bruge den lidt længere tid, før jeg rigtig kan sige min mening om den, men jeg kan allerede se en lille forandring af mine negles tilstand, selvfølgelig til den positive side :)

Korres Nourishing Hand Cream - Denne hånd creme fra Korres er egentlig min mors, men den er så lækker og dufter så dejligt, at jeg vist nok har kommet til at bruge lidt af den ;) Den er en smule i den høje ende hvad prisen angår, men hvis man har lyst til en lækker hånd creme, så er denne et rigtig godt bud!

Real Techniques Setting Brush - For et stykke tid siden så jeg The Persianbabe fra Youtube (som i øvrigt laver nogle rigtig gode og brugbare videoer) bruge denne børste til at blende sin concealer ind med, og den så så god ud, at jeg blev nød til at have min egen. Jeg har kun brugt min ca. tre gange, men jeg er allerede vild med den! Børsten gør det rigtig nemt at blende concealeren forsigtigt ind i huden, uden at fjerne produktet fra det område man gerne vil "conceale"! Derudover er den også super til at påføre highlighter osv. med :)

Mac Mineralize Skinfinish i Soft and Gentle - Apropos highlighter har jeg brugt denne fra Mac rigtig meget det sidste stykke tid. Jeg elsker "glowing" hud og jeg synes, at selv lidt highlighter på toppen af kindbenene kan gøre meget, når man ellers kun har tid til lidt conealer og mascara om morgenen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar