Jeg har længe tænkt, at jeg vil lave et samlet indlæg, hvor jeg viser jer alle mine Mac øjenskygger, så her kommer det endeligt ;) Jeg har en lille samling, dog passer den fint til mit behov, og jeg har kun farver, jeg virkelig bruger! Det er for det meste kun neutrale farver, jeg har, men der er et par stykker, som er lidt mere "vilde" ;) Se med herunder, hvis i vil høre mere om mine forskellige MAC øjenskygger..
Blanc Type - Mulch - Woodwinked
Blanc Type er en af de eneste matte hvide øjenskygger, jeg ejer. Den er ikke alt for kridhvid, så den er fin at bruge som en naturlig highlighter under øjenbrynene. Mulch og Woodwinked er begge lækre cremede øjenskygger med glimmer. De er nemme at bruge, da de sagtens kan bruges alene og er meget neutrale.
Naked Lunch - Sable - Mystery
Shale - Satin Taupe - Sketch
Cranberry - Sumptuous Olive
Disse to farver er lidt mere anderledes og ikke helt så neutrale :) Cranberry har en superfin rødlig lilla farve, som faktisk er nemmere at bære end den ser ud. Min sidste MAC øjenskygge er Sumptuous Olive, der er en en flot grøn med glimmer, og når man blender den ud, får den også et brunligt skær :)
Generelt er MAC's øjenskygger af rigtig god kvalitet og holder i lang tid, men jeg synes, det er vigtig at undersøge de forskellige farver lidt, hvis man overvejer at købe nogle, da de koster omkring 100 kr. stykket. Hvis man vælger nogle gode farver som f.eks. kan bruges på mange måder, så synes jeg dog sagtens det kan betale sig! :)

Sikke nogle fine farver du har! :)
SvarSlet